Dinner Walk – Lørdag 9. marts

Kære Vile-beboere

Lørdag den 9. Marts 2019 afholdes Vile Dinner Walk. Man kan tilmelde sig som gæst, kagebager eller vært. Værter serverer forret og hovedret for 6-8 personer, dem selv inklusiv. Man kan komme alene eller som par. Det er ganske uforpligtende, om man ønsker at være vært eller ej – også fremadrettet. Udvalgte værter informeres snarest, og får besked på antal gæster til forret såvel som hovedret. Kage og kaffe serveres i Forsamlingshuset.

Pris for denne hyggelige aften er 100,- kr. Eventuelt overskud går til et godt formål – nemlig Vile Forsamlingshus. Værter er gratis. Man skal hver især medbringe, hvad man ønsker at drikke under middagen samt til efterfølgende hygge i Forsamlingshuset, hvor der serveres kaffe og the til
kagebordet.

Aftenens program:

  • Kl. 18.30 alle tilmeldte gæster mødes i Forsamlingshuset, hvor man får information om hvor man skal spise forret.
  • Kl. 19.00 – 20.15 forret hos vært og efterfølgende udlevering af kuvert med navn på vært ved hovedret.
  • Kl. 20.15 til kl. 20.30 – tid til at komme hen til ny vært.
  • Kl. 20.30 – 21.45 hovedret hos ny vært.
  • Ca kl. 22.00 mødes alle i Forsamlingshuset til kagebord og kaffe. Herefter hygge og snak.

Vi ser frem til en hyggelig aften og håber på stor tilslutning.

Tilmelding senest den 15. februar 2019 på tlf. 21280077 eller mail familien-mortensen@mail.dk – alternativ tlf. 50470314 eller mail riis.vile@gmail.com

Bedste hilsner fra Else Marie Riis og Anne Grethe Mortensen.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer. Bogmærk permalinket.